Løberne der udgør U18 gruppen i foråret 2022, er nu udtaget, og tæller 21 løbere fra hele landet, der skal afsted på en weekendsamling, to træningsdage og en lidt længere samling i Kristi himmelfartsferien.
U18-gruppen er en elitegruppe for unge løbere fra 15,5 år til 18 år. Formålet for gruppen er generel udvikling af sportsligt motiverede løbere, samt at give løberne en forståelse for hvad det vil sige at være eliteløber.
Løberne i U18-gruppen udtages primært på deres indsats og indstilling til træning. Dernæst kigges der på det sportslige niveau. Udtagelsesprocessen sker halvårligt i samarbejde mellem TC-trænerne og U18 landstræner Astrid Ank Jørgensen.