Friluftsrådet støtter Horsens Orienteringsklub med tilskud til GO4Orienteering sæt

Horsens OK inviterer til indvielse vores nye GO4O sæt lørdag den 28. januar kl. 12.30 – 14.00

Indvielsen foregår i tilknytning til klubbens åbent hus arrangement, fra klubhuset Åbjergskovvej 6, Horsens, hvor du også kan prøve traditionel orientering i Åbjergskoven.

Go 4 Orienteering eller GO4O er et nyt koncept inden for orienteringsløb. Løberne udfordres af mange poster fordelt på et lille område. Ved hver post er der en tidstagningsenhed, som registrerer om løberen tager posterne i rigtig rækkefølge. Når løberen kommer i mål kvitterer systemet med en glad eller sur smiley.  

Netop den kontante kvittering motiverer mange børn til at prøve igen og igen. Systemet er opbygget, så sværhedsgraden kan justeres; og der er nærmest uendelig mange kombinationer.

Systemet kan anvendes både udendørs og indendørs. Fordelene ved systemet er mange:

  • Mange børn løber flere baner for at slå deres egen eller andres rekord og får på den måde rørt sig – nærmest uden at de opdager det
  • Både stærke løbere og mindre atletiske børn kan løbe på samme opsætning, hvilket opleves inkluderende for børnene.
  • Trænerne kan overvære børnenes korthåndtering og kan let give gode råd. Dette er i modsætning til vores normale baner, hvor trænere kun kan følge én løber ud på ruten.
  • Sættet kan tages med ud, når vi assisterer med at introducere orienteringsløb i skolerne.
  • Sættet kan anvendes til rekrutteringsarrangementer og meget andet, fordi det er så let at tage med.

Horsens OK takker Friluftsrådet for donationen!