Tilmeld dig JFM stafet

Indbydelsen til JFM stafet er nu klar på Kolding Orienteringsklubs hjemmeside, så det er tid for, at du får dig meldt til.

Løbet er lørdag 19. august i Frederikshåb, hvor vi har haft klubmesterskab et par gange de seneste år, så mange af os har allerede kendskab til terrænet. Det er heller ikke så langt hjemmefra, så vi skulle have de bedste forudsætninger for at stille mange hold til mesterskabet.

Tilmelding sker via O-Service, og som klubbens stafetholdsættere hjælper vi med at få sammensat holdene (de voksne – ungdomsafdelingen tager sig af ungdomsholdene). Der skal tre løbere til et hold, undtagen i klasserne D70 og H80, hvor der er to løbere på holdene.

Hvis I selv ønsker at sætte jeres hold, gør I det ved at skrive hold- og turnummer ved jeres tilmelding senest søndag 6. august. Derefter hjælper vi med at samle og sammensætte de øvrige hold, så vi får så mange og så stærke hold som muligt. 

Stafet er sjovt, så hold dig ikke tilbage.

PS: Nu du er ved det, kan du også lige så godt tilmelde dig DM stafet, som løbes lørdag 9. september i Brahetrolleborg.

God sommer til alle.

Hilsen stafetholdsætterne Tove & Britta