Horsens OK inviterer til medlemsmøde den 15. november kl. 19.00 i klubhuset.

Vi sørger for kaffe, kage, øl og vand og et oplæg til en god snak!

Har du input til klubbens mål og vil påvirke klubbens retning for det fremtidige arbejde skal du komme til medlemsmødet!

Det nye medlemsmøde bygger videre på den gode energi vi havde til forårets medlemsmøde. Der var mange gode idéer og forslag, som vi vil videreudvikle og måske få udført.

Dagsorden:

  1. Præsentation af forslag til opdateret: Mission, vision og værdigrundlag

Bestyrelsen har med hjælp fra Thea Langelykke Thyssen formuleret en opdateret udgave af klubben mission, vision og værdigrundlag som præsenteres og drøftes.

  1. Hvad skaber fællesskab og klubliv?

Forslag fra forårets medlemsmøde bl.a. med fokus på fællesskab og klubliv drøftes, videreudvikles og suppleres hvis der er nye idéer. Derefter diskuteres det hvordan vi kan løse forslagene, hvilken struktur skal arbejdet have og er der nogle frivillige, der har lyst til at bidrage.

Johanne Valbjørn Gydesen hjælper os igennem aftenen.

Skriv gerne til madsmikkelsen@yahoo.dk hvis du kommer.

På bestyrelsens vegne

Mads Mikkelsen