Husk at tilmelde dig divisionsmatch

Søndag d. 14. april, skal vi løbe årets første divisionsmatch, så det er NU, du skal melde dig til. Der er brug for alle klubbens medlemmer, unge og ældre, begyndere og øvede for at fylde alle klasser op.

Løbet foregår Hoverdal Plantage i Vestjylland, og det er ganske gratis for dig at deltage, fordi divisionsmatcherne er noget af det, du får fra klubben som del af dit kontingent.

Tilmeld dig via O-Service – helst inden påsken er ovre og senest fredag 5. april. Er der noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte Britta Ank Pedersen, når vi ses i skoven eller via mail eller tlf. 2363 8225. Skal du have hjælp til tilmeldingen er sidste frist for tilmelding i aften d. 4. april.

Du får:

  • Gratis løbsdeltagelse
  • Mulighed for gratis bus fra klubhuset og retur (skriv BUS i din tilmelding i O-Service, hvis du vil med bussen)
  • Morgenbrød og oplæg til løbet i bussen
  • En festlig dag sammen med hele Horsens OK 
  • En spændende dyst mod de andre 1. divisionsklubber: OK Pan Aarhus, Silkeborg OK og Mariagerfjord OK

Du skal med og kæmpe for Horsens OK!