Wild Midt West 2024 – OPDATERET !

Så nærmer tiden sig igen for Horsens OK´s årlige Wild Midt West løb i Gludsted Plantage.

Så alle interesserede indbydes hermed til at møde op og prøve kræfter med kort og terræn i det midtjyske. Som altid er det gamle sort/hvide kort i målestok 1:20.000 der løbes på og datoen er i år lørdag d. 3. august. Start ved P-pladsen nord for Hjøllund på vestlig side af A13. Afmærkning fra rundkørslen i Hjøllund. Fri start mellem kl. 10.00 -11.00.

Der vil være 3 baner at vælge imellem og de ser således ud:

Bane 1   LANG       15,1 km   17 poster

Bane 2   MELLEM   10,0 km   13 poster

Bane 3   KORT           5,3 km   9 poster

NYT – NYT – NYT: Vi ved af erfaring, at det er et løb, hvor deltagerantallet er meget svært at forudsige. Derfor vil vi opfordre alle til at lave en tilmelding, så man er sikker på at få et kort til den ønskede bane. Tommy har lovet at tage imod tilmeldinger. Send ham en email med dit baneønske på tommy@jakobsen.be senest søndag 28/7. Vi trykker naturligvis nogle ekstra kort, men hjælp gerne dig selv og os med en forhåndstilmelding. Tak

Håber at se rigtig mange af jer i Gludsted.

Med O-hilsen

Kirsten, Poul Erik og Jørn