I torsdags d. 15. maj arrangerede Horsens OK skolernes årlige OL i orienteringsløb i Bygholm Park.
Flot så det ud, når man ankom til parken med bannere og sportsaktiviteter på alle græsområderne.
Vi var mange hjælpere, og dagen forløb fint. Eleverne var motiverede og klædt på til sport.
Erna Germann har i mange år arbejdet ihærdigt for Horsens skolernes deltagelse i vores idræt
– har udbredt vores sport til utallige
– har holdt kontakt til mange lærere på forskellige skoler
– har holdt mange møder, har undervist
– har oparbejdet et hjælper team af veteraner og været en yderst engageret, udholdende og ihærdig leder af “Skolernes orienteringsløb”.
Erna har været med til at vise klubbens ansigt udadtil på den mest positive måde.
Erna meddelte i forbindelse med Skole OL, at dette arrangement var hendes sidste som leder, og at klubben nu søger en afløser. Det er i første omgang til posten som stævneleder til Skole-OL, men vi søger også en afløser til det samlede skoleorienteringsarbejde, hvor Erna vil bidrage med hendes erfaringer og kontakter i en glidende overgang.
Erna skal have en kæmpestor tak for indsatsen fra hele klubben!!!
DIF Skole OL er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0. – 8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. Det styrker fællesskabet, giver storslåede idrætsoplevelser og øger trivslen.