3 medalje sæt til DM Sprint stafet

OK Gorm arrangerede i dag DM Sprint stafet i Billund Syd, der var valgt et hurtigere og enklere terræn, bestående af rækkehuse, grønne områder og en enkelt institution til at afgøre DM sprint stafet. Dermed var der lagt op til fart og stafet stress. Resultatet for Horsens løberne blev sølv og 2 gange bronze.

D/H-12: Sølv til Thora Toft Møller Mikkelsen, Oliver Vide Markussen og Erik Aagaard Nielsen

Med 2 stafetdebuttanter på holdet var spændingen stor inden start. Thora kom i mål på en 2. plads på første turen og sendte Oliver på 7 år ud på sit første DM stafet løb, hvor man løber uden skygge og ikke får tid til at se på kortet inden start. Oliver klarede løbet fint, fandt alle poster og holdt 2. pladsen. På sidste turen løb Erik på 11 år også sit første stafet løb, fandt alle posterne og holdt 2. pladsen i mål. Stærk præstation af det unge hold.

D/H-16: Bronze til Krista Lervad Lundø, Astrid Lykke Nielsen og Eskild Stig Nielsen

Krista løb 1. turen men kunne som ventet ikke hamle op med de hurtigere herreløbere og kom i mål som nr. 5. På 2. turen holder Astrid placeringen og sender Eskild ud for at jagte dem foran. Det lykkedes Eskild  at sætte fart på og løbe ind på 3. plads og dermed vinde bronze.

D/H70: Bronze til Eigil Nielsen, Elin Holm Jensen og Troels Jensen

På første turen løber Eigil ind som nr. 3., en placering som Elin og Troels holder ind i mål. 

D/H21 holdet med Rebeka Vincze, Matyas Pentek, Jacob Klærke Mikkelsen og Ella Klærke Mikkelsen løb en flot 8. plads hjem i eliteklassen. D/H45 holdet med  Carsten Thyssen, Susanne Loft Thyssen og Troels Nielsen måtte nøjes med den kedelige 4. plads bare 14. sekunder efter bronzemedaljen.

Tillykke med de flotte præstationer.