Krista, Kristine, Eskild og Lukas har i weekenden løbet udtagelsesløb til EYOC (ungdoms EM for U16 og U18) og JWOC (Junior VM for 17-20 årige). DM sprint i Billund var det første udtagelsesløb. Lørdag stod på langdistance og søndag mellemdistance begge i i Grib Skov på Nordsjælland.
Krista vandt langdistancen i D16 klassen og har dermed placeringerne: 1 – 1 – 4 i de tre udtagelsesløb. Der udtages 4 løbere.
Eskild Nielsen løb godt på langdistancen og tog en flot 3. plads i H16 klassen. Dermed har Eskild placeringerne: fejlklip – 3 – 8.
Lukas Bergmann Verhelst løb sig i dag ind på en 8. plads på mellemdistancen og har dermed placeringerne: fejlklip – 10 – 8. For de 17-20 årige udtages de 6 bedste til JWOC, desuden kan der udtages 4 løbere H18 løbere til EYOC.
Løberne har gjort deres, nu er det bare at vente på udtagelsen, som efter planen offentliggøres onsdag.
