Velkommen til træningsløb “light” i Sebberup Skov lørdag d. 23 august
Der er afmærkning med hvid/orange skærm fra Hovedvejen (hovedvej 170), ved krydset Hovedvejen/Ny Sebberupvej. GPS adresse som kan bruges: Ny Sebberupvej 10, 8723 Løsning. Følg anvisningerne derefter frem til det store HOK beachflag (120 m)
Parkeringsforhold: Begrænset pladser v/stævnepladsen, men masser af pladser til kantparkering på Ny Sebberupvej
Der kan startes mellem kl. 12.30 og 14.00. Posterne indsamles fra klokken 15.00
|
Baner |
Sværhedsgrad |
Længde |
Antal poster |
Bemærkninger |
|
Bane 1 |
Svær |
3,4 km |
13 poster |
Post 10 (nr. 114) udgået! |
|
Bane 2 |
Mellemsvær |
4,0 km |
18 poster |
|
|
Bane 3 |
Let |
3,0 km |
14 poster |
|
|
Bane 4 |
Begynder |
2,3 km |
14 poster |
|
Kortet er rentegnet 01.2023 – Målestok: 1:7500 – Ækvidistance 2,5 m
Der er snitzlet fra stævnepladsen og frem til start. Afstand: 500 meter
OBS: Post 10 (nr. 114) er udgået på bane 1 efter at kortene er blevet printet. Derfor er der påtegnet (efter bedste evne med hånden) et forbudt område med sort tusch + post 10 er krydset over. Årsagen skyldes, er der nu pludselig er køer + kalv inde bag indhegningen og vi ønsker ikke at forstyrre dem. Bemærk at post 4 (nr. 115) på både bane 1 og 2 står lige uden for indhegningen. Venligst vis ekstra hensyn ved denne post.
Bemærk. Der er påtegnet et midlertidigt forbudt område, som står under vand og er impassabel.
Pris for deltagelse: Kr. 20,- for voksne og Kr. 10,- for børn, dog dobbelt pris for løbere, der ikke er medlemmer af en orienteringsklub. Betal gerne på MobilePay 34505
Vores skovtilladelse er udelukkende gældende for orienteringsløb og deltagerne må derfor ikke medtage hunde under løbet.
Der er tidtagning med SI-udstyr og der er mulighed for at låne en SI-brik + kompas, hvis du ikke har selv. Tracker du dit løb på GPS-ur, kan du efter løbet uploade tracket på o-track.dk og sammenligne dig med andre på samme bane.
Husk at melde dig til arrangøren efter løbet, uanset om du har gennemført eller ej. Så vi er sikre på, at alle er kommet tilbage fra løb.
Rigtig god fornøjelse.
Michael J. og Tommy J.
