Sådan tilmelder du dig divisionsfinalen!

Gå til https://www.o-service.dk

Login i Øverste højre hjørne med det login du fik, da du meldte dig ind. Har du forlist det, så kontakt Tove Straarup.

Tryk på September.

Tryk på teksten “DM hold” ud for den 28. september. (Ikonet med den lille pil leder til information om stævnet. Den er svær at læse for nye løbere, så spørg endelig.)

Herefter kommer du ind til tilmeldingen til løbet. Nu skal du trykke på blyant ikonet. Så kommer der en liste frem, med de løbere, du kan tilmelde. Marker dem du vil tilmelde.

 

For hver løber, kommer tilmeldingsformen i næste figur op.

I feltet “SportIdent”, skal du ikke skrive noget, hvis du ikke selv har en tidtagningsbrik. Hvis feltet er tomt, så betyder det, at du gerne vil låne en af arrangørerne.

I feltet “Klasse” skal du vælge, hvilken klasse du vil løbe. Dvs. om du vil løbe begynder (grøn), let (hvid), mellemsvær (gul) eller svær (blå/sort) bane. Hvis du ikke kender klassebegreberne, så bare lad den stå på det forslag, den kommer op med, og skriv i “Bemærkning til egen klub”: “Må flyttes”, så hjælper vi med at finde den rette klasse.

“Pris” og “Klubtilskud” skal du ikke tænke på. Klubben betaler startafgiften, så det skal du bare lade stå.

“Bemærkning til egen klub”: Skriv “Bus”, så sikrer du dig en plads i bussen, der kører fra og til klubhuset. Det er en fest at køre med i bussen. “Må flyttes” betyder, at du giver holdstillerne lov at flytte dig til en anden klasse, for at vi kan få det bedste hold. Du bliver altid spurgt, om det er ok.

“Transport/Samkørsel” hvis du vælger at køre selv, kan du tilbyde en plads i din bil.

  

Husk at trykke på Gem. Så vil du kunne se dit navn i listen over tilmeldte.

Vi glæder os til løbsfesten!