Velkommen til orienteringsløb i Rold den 4. oktober 2025
Vi har lavet følgende baner:
Bane 1 – Svær lang: 7,5 km – 29 poster
Bane 2 – Svær mellemlang: 5,2 km – 20 poster
Bane 3 – Svær kort: 3,5 km – 16 poster
Bane 4 – Mellemsvær: 4,1 km – 17 poster
Bane 5 – let: 3,0 km – 14 poster
Bane 6 – Begynder: 2,1 km – 9 poster
Vælg bane, betal startafgift, udfyld startkort med bane, navn, aflevér startkort og lån eventuelt en SI-brik. Der er ikke afmærkning til start.
Efter løbet aflæses brikken af arrangøren.
Kortets målestok er 1: 7500. Ækvidistance 2,5 m. Kortet er revideret i 2021, hvorfor der kan være uoverensstemmelser mellem kort og terræn. Husk terrænet har altid ret J.
Vores skovtilladelse er udelukkende gældende for orienteringsløb, og deltagerne må derfor ikke medtage hunde under løbet. Tobaksrygning er absolut forbudt.
Der er start mellem kl. 12:30 og kl. 14. Posterne samles ind senest fra kl. 15.
Prisen er 10 kr. for op til og med 24 år. 25 år og ældre koster 20 kr.
Betales på MobilePay nr. 34505, eller kontant.
Resultaterne hænges op og kommer på hjemmesiden. Du får naturligvis en strimmel, når du kommer i mål, hvis du ønsker det. O-track er åbent og synligt fra kl. 12.
God tur i skoven!
Tove & Peer Straarup