Invitation til oplæg om fysisk træning!
Søndag d. 9. november kl. 14.00 i Horsens OK’s klubhus, Åbjergskovvej 6, 8700 Horsens
Inden oplægget, dvs. kl. 12.30, vil der være intervaltræning, dog ikke med Andrine som træner.
Andrine Benjaminsen, norsk landsholdsløber, international medaljevinder og dansk ungdomslandstræner kommer til Horsens og fortæller om fysisk træning.
Den fysiske kapacitet, dvs. løbshastigheden er et vigtigt udviklingsområde for at opnå forbedring. Andrine fortæller hvilke elementer der skal indgå i en træningsplan, hvordan du kan kombinere elementerne og hvordan du sammensætter en træningsplan der giver forbedringer.
Du kommer til at arbejde med din egen træningsplan,
Oplægget er ment for løbere, som er interesserede i talentudvikling og er interesseret i at løbe internationalt for Horsens Silkeborg klubsamarbejdet. Løbernes forældre og personlige trænere er også velkomne.
Efter oplægget vil vi komme med en plan for talent-træninger frem mod 10-mila 2026.
Giv gerne besked til madsmikkelsen@yahoo.dk om du kommer!
Vi ses!
Med venlig hilsen
Troels Nielsen og Mads Mikkelsen
