Vi har en pris i Horsens OK, der hylder de frivillige, det er fiduspokalen og den tildeles hvert år et eller flere klubmedlemmer, der har udført et stort arbejde til gavn for Horsens OK. Fiduspokalen er uddelt siden 1971 og er dermed en af klubbens ældste og vigtigste priser. Vinderne skriver sig ind på en lang liste over personer, der har gjort en ekstraordinær indsats for Orienteringsklubben.
Når man taler frivillighed i 2025 er det svært at komme uden om at vi d. 9. juni lykkedes med at arrangere Royal Run. Løbet var med ca. 15.000 deltagere nok det største motionsløb i Horsens nogensinde. Horsens OK stillede med ikke mindre end 160 frivillige på dagen og vi var med til at skabe en fantastisk dag med motionsfest med kongelig deltagelse i Horsens.
Det blev en dag, som vi som klub kan være stolte af, hvor vi brillierede og viste hvad vi kan i fællesskab. Men selvom vi var 160 hjælpere var der alligevel 2, der skilte sig ud og bestyrelsen har derfor valgt at der i år skal være 2 modtagere af fiduspokalen, nemlig Thomas Kokholm og Johannes Poulsen.
Thomas fik i samarbejde med borgmesteren løbet til Horsens og var klubbens løbsleder, du ydede en kæmpe indsats ved at koordinere løbet med Kommunen, Kongehuset, Royal Run og klubben, en indsats, der kulminerede da du tog imod Kongen og borgmesteren før løbet. Sådan.
Johannes du var klubbens frivillighedskoordinator og ruteansvarlig, dvs. at du var med til at hverve de mange frivillige, koordinere ruten med kommunen, fordele de frivillige på deres poster, og forberede og forklare opgaverne for os.
I år vil vi hylde Thomas og Johannes for at stille sig frem, tage chancen med en opgave de overhovedet ikke kendte omfanget eller dybden af og ikke mindst tage ansvaret for at få Royal Run i Horsens til at blive en kæmpe succes! En kæmpesucces for både løberne, Kongen, tilskuerne, Horsens Kommune og ikke mindst os, Orienteringsklubben. Det er stort og det vil vi takke jer for!
Thomas har også mange andre store bedrifter bag dig sig som frivillig, du var formand for klubben i 8 år i en god periode med fremgang for klubben, du har arrangeret nytårsløbet, været webmaster og meget andet. Kombineret med Royal Run viser det en frivillig der er ambitiøs og lykkes med projekterne.
Johannes har også givet et stort bidrag til Horsens OK i rigtig mange år, du er forvalter af klubhus og materiale, når der er noget med klubhuset er det lækkert at have nogen at ringe til og det er Johannes, I den forbindelse håndterer du kommunen og de håndværkere der en gang imellem skal herud, du var også meget aktiv under renoveringen af klubhuset her for nogle år siden og så står du for Prison Break, som er det mountainbike løb vi hjælper med fra Fængslet hvert år og du har sagt ja til at være ansvarlig for stævnepladserne for påskeløbet.
Johannes du har en rolig og tillidsvækkende måde at gå til opgaverne på, når man arbejder sammen med dig ved man at der er styr på det og at der i bund i det du siger.
Kæmpe stort tak til Thomas og Johannes for jeres kæmpe store indsats!
Tillykke med fiduspokalen 2025!
