Kære klubkammerater
Vi plejer at være ca 30 deltagere på klubturen til Nordjysk 2-dages, derfor bookede jeg allerede i marts 2025 Drengeborg, hvor der ville være god plads til os. Men vi er kun 6 tilmeldte.
Skal du ikke med?? Eller kender nogen, der vil med? Det kunne også være nogen fra andre klubber… (Jeg har tjekket SNABs hjemmeside og ser at de har deres egen klubtur).
Du kan læse mere om turen her:
Klubtur Nordjysk 2-dages 6-8.marts
Drengeborg https://drengeborg.dk/ i Ålbæk er booket til klubtur 6-8. marts. Det er ca 15 km fra Tversted plantage, hvor vi skal løbe lørdag og søndag. (SNAB skriver at stævnepladsen er lige ved Skiveren Camping – som er ca 20 min kørsel fra Drengeborg). Fortræning og natprolog foregår i Lilleheden, lidt syd for Hirtshals.
Vi har hytten fra fredag kl 12 til søndag kl 16. Man sørger selv for aftensmad fredag og så er der fuld forplejning fra lørdag morgen, incl madpakker til stævnepladsen – jeg køber ind og vi hjælpes ad med madlavningen.
Man kan køre tilbage til hytten efter løbet søndag for at tage bad. Slutrengøring er med i lejeprisen, så vi skal bare rydde op, vaske op og feje.
Vi har været på Drengeborg flere gange og det er en rigtig god hytte. Der er mange værelser, så alle familier forventes at kunne få et værelse for sig selv. Alle værelser er inde i selve huset, så ikke noget med at skulle udenfor for at komme på toilet om natten!
Prisen bliver 430 for voksne og 215 for børn og unge op til 20 år for to nætter med morgenmad og madpakke, samt eftermiddagskaffe, aftensmad m.m. lørdag (børn under 5 år er gratis).
Du må gerne skrive til mig, hvis du tænker at du vil med.
Nye medlemmer er meget velkomne, det er en god måde at at lære flere at kende og hygge med klubkammeraterne.
Jeg ved der er travlt med forberedelserne til Påskeløbet. Måske derfor jeg endnu kun har få tilmeldinger (jeg har noteret: Tommy, Torben, Elin og Troels, samt Thomas og jeg – kontakt mig igen hvis jeg har glemt en tilmelding!).
Jeg håber at flere vil med.
Vh Karen karen.sieg@gmail.com og mobil 23 21 83 11