Tak for i dag – sne, orientering og kage!
Kæmpe tak til de 40 seje deltagere, der trodsede snevejret og mødte op til dagens løb
Skoven viste sig fra sin vinterlige side – og på begynderbanen havde nogle spøgefugle været på spil og flyttet lidt rundt på posterne. De fleste fik heldigvis en dejlig tur i sneen.
Stor tak til Gitte for de lækre boller og kager – de gjorde underværker efter kolde fingre og trætte ben
Efterlysning: Post nr. 132 er stadig savnet! Både skærm og enhed forsvandt efter spøgefuglenes løjer, og trods grundig eftersøgning måtte vi smide håndklædet i sneen
Finder du posten i skoven, må du meget gerne tage den med ind i klubben
Resultaterne ligger som altid lige her: RESULTATLISTE
Vi ses i skoven igen
Annette og Per