Tilmeld dig divisionsmatch og klubtur nu

Husk, at der er frist 10. marts for tilmelding til klubturen i forbindelse med årets første divisionsmatch. På klubturen får du træning i Rold Skov-området lørdag 9. maj, overnatning og fuld forplejning på Rebild Vandrerhjem, inden vi søndag løber divisionsmatch i Hesselholt, som er den sydligste del af Rold Skov-området.

Læs mere om klubturen her: Trænings- og klubtur 9.-10. maj

Og tilmeld dig til undertegnede på britta.ank.pedersen@gmail.com eller tlf. 2363 8225.

 

Tilmeldingen til divisionsmatchen er nu åben i O-Service, så uanset om du vælger klubturen eller alene løbet, så gå ind og tilmeld dig og begynd at glæde dig til et af årets festlige løb sammen med en masse klubkammerater. Vi kæmper om en plads til årets DM for klubhold. 

Der kører bus til divisionsmatchen med afgang søndag morgen fra klubhuset. Skriv BUS i din tilmelding i O-Service, hvis du vil med.

Tilmeldingsfristen til løbet er af arrangørerne sat til 1. maj, men af hensyn til vores eget overblik over holdet, må du meget gerne tilmelde dig før.