Udtagelse til KUM 2014

KUM (Kreds  Ungdoms Match) foregår ved Kolding i weekenden 10. – 11. maj

Der udtages 6 løbere fra Nordkredsen i klasserne D-12, D-14, D-16, D-18, D-20, H-12, H-14, H-16, H-18 og H-20

Kan vi overgå sidste års udtagelse på 10 løbere?

Årets udtagelsesløb er:

  • Nordjysk 2-dages (15. og 16. marts) – begge dage
  • 1. divisionsmatch i Stenholt (6. april)
  • Gudenådysten Thorsø Bakker (13. april)
  • Påskeløb (17. – 19. april) – 1. og 2. etape
  • DM sprint Lemvig (26. april)
  • DM Ultralang Nørlund (27. april)

 Kriterierne er:

  • Man skal deltage i relevante a-klasse for at komme i betragtning. Dvs. man skal løbe H14A, hvis man ex. er 13 år gammel
  • Ved divisionsmatch og Gudenådyst skal man løbe relevante bane – ved tvivl kan jeg kontaktes
  • 4 ud af 8 løb er tællende. Pointsystem offentliggøres inden første løb
  • Løbere udtaget til DOF´s -16, -18 og -20-grupper er forhåndsudtagne
  • Der udtages som udgangspunkt 6 i hver klasse. Hvis der er klasser, hvor kredsen ikke kan stille fuldt hold er der mulighed for, at udtage flere løbere i andre klasser. Den vurdering foretages af Nordkredsens Ungdomsudvalg i forbindelse med udtagelsen af hold.
  • Man skal have mindst 2 pointgivende løb for at komme i betragtning til KUM-holdet (med mindre man er forhåndsudtaget).