Fagre nye verden

Under afviklingen af B-løbet/divisionsmatchen søndag den 4. maj i Bjerre løb beregningen ind i et trælst problem. Uanset, hvor meget der blev afprøvet, og hvor gode kræfter der blev indkaldt, lykkedes det ikke at få udskrevet divisionsresultater.

Chefberegneren Finn Ingwersen fortsatte kampen, da han kom hjem søndag eftermiddag og aften, men lige lidt hjalp det.

Mandag inddrages SportIdent på Sjælland, og langt om længe får Finn kontakt til den danske programmør, som befinder sig i USA.

Problemet blev ikke løst i første omgang.

Senere, da programmøren tager Amtrak-tog 233 fra New York til Albany er tiden der til at se lidt mere på problemet, og efter en grundig gennemgang via et velfungerende Wi-Fi blev fejlen fundet og pling – Finn havde lige pludselig det færdige divisionsresultat.

Godt gået!

Hilsen fra en glad stævneleder
Peer Straarup