Da vi har begrænset adgang til dele af Gludsted-Børgelund området, har vi fået fremstillet et kort, som kun dækker den statsejede del af området. Kortet har fået navnet Gludsted “Lejren” og navnet angiver, at det er området, hvor de mange gamle bunkers er placeret. Vær opmærksom på, at det store hedeområde, som også er på kortet, er omgivet af et passabelt hegn, som SKAL passeres med forsigtighed og uden at beskadige hegnet. Beskadiger vi hegnet, vil området blive lukket for aktivitet.