Horsens OK har nu også cykeltøj.
Det er godt nok ved at være en ældre nyhed, for forhåbentlig var der mange, der til medlemsmødet den 2. juni lagde mærke til, vi var flere, der gik rundt i noget anderledes HOK-klubtøj.
Langt om længe var de første eksemplarer af klubbens nye cykeltøj nemlig kommet, og det skulle naturligvis vises frem. Camilla har designet tøjet, der holder sig pænt til fod-o-tøjet, og vi synes selv, at det er rigtig flot.
Og intet cykeltøj uden reklamer, og vi vil derfor takke vores sponsorer i Grafisk Forum/Logobox.dk v. Carsten Thyssen samt JRS tømrer & Snedker v. Jens Steel for velvillig støtte.
Så hvis du på et tidspunkt i fremtiden kører om ved / bliver overhalet af en cykellist i noget genkendeligt cykeltøj, så er det bare én af klubbens travle cyklister, der er ude og rulle en tur.
Hvis du efter at have set tøjet skulle få lyst til selv at blive klædt i klubbens farver, kan du henvende dig til mig, så prøver jeg at samle sammen til en ny bestilling.
På cyklisterne vegne Ole Søgaard