Efterårets program for torsdagstræning er klar

Efterårets program for torsdagstræningen er nu på hjemmesiden. Du finder overblikket her under Klubaktiviteter –> Torsdagstræning og de enkelte træninger i kalenderen.

Så længe det er lyst, vil der de fleste torsdage blive løbet forskellige intervaller med kort og kompas i terræn. Når det bliver pandelampetid, løbes på stierne i nærheden af klubhuset.

Vi løber fra klubhuset hver torsdag kl. 17.30. Træningen varer en time og består af opvarmning, varierende former for intervaltræning og nedvarmning.

På billedet er deltagerne fra i torsdags nået til sidste punkt på træningen. Det var en ganske atypisk dag med 90 % mandlige deltagere. Der plejer at være flest kvinder, men dejligt at mændene også får lyst til at være med.

Alle er velkomne. Der er også plads til dig.

Vi ses torsdag.

Venlig hilsen

Træningsudvalget

IMG_0952