Glæd dig til forårets læringstur 9.-10. april

Lørdag- søndag 9.-10. april finder forårets læringstur sted i Rold Skov-området.

Alle medlemmer er velkomne, så tøv ikke med at melde dig selv og familien til. Der bliver træninger af forskellig længde og sværhedsgrad lørdag formiddag og eftermiddag.

Om aftenen slapper vi af på Rebild Vandrerhjem, hvor vi overnatter inden deltagelse i Rold Skov OK’s løb i Rold Nørreskov Teglgården om søndagen.

Vores værter på vandrerhjemmet sørger for at lave både aftensmad lørdag og morgenmad søndag til os. Og de vasker også op !!! Så det eneste du selv skal sørge for, er madpakke til lørdag og søndag middag, og så ellers at melde dig til turen senest tirsdag 22. marts (lige inden påske).

Så vil vi nemlig bruge en del af påsken på at tilrettelægge turen til dem, der er tilmeldt.

Se indbydelsen til turen her: laeringstur-april2016

Har du kun mulighed for at deltage i noget af turen, så giver du bare besked om det ved tilmeldingen.

Vi glæder os til at arrangere en god tur for rigtigt mange medlemmer.

Venlig hilsen

Hans Jørgen & Britta

Træningsudvalget