Torsdagstræningen på torsdag er aflyst, og der bliver ikke længere tilbudt torsdagstræning i Horsens OK.
Vi havde bebudet, at tilbuddet skulle stå sin prøve i marts måned, og da der kun har været hhv. 1 og 2 deltagere ud over trænerne til de to træninger tidligere på måneden, er det nu slut.
Desværre. Træningsudvalget startede Torsdagstræningen i efteråret 2013 for at tilbyde klubbens medlemmer løbetræning, der er mere målrettet, end de fleste formår at gøre det selv, og samtidig sjovere, fordi det har været varierede træninger i godt selskab.
50-60 medlemmer i klubben har deltaget mere eller mindre stabilt med en gennemsnitlig deltagelse omkring 12 løbere. Men i år er interessen faldet markant med kun en håndfuld deltagere i gennemsnit, så nu indstilles aktiviteten.
Det undrer Træningsudvalgsformanden, at der i en løbeklub ikke er større interesse blandt medlemmerne for at deltage i fælles løbetræning målrettet orienteringsløberes behov. Derfor vil det også glæde mig, hvis der rejser sig et folkekrav om en genoptagelse af tilbuddet – hvis kravet følges af en tilsvarende opbakning.
Venlig hilsen
Britta Ank Pedersen