Så er VM i MTBO godt i gang – 4. plads til Rasmus

VM i MTBO finder sted i Portugal i denne uge, og det startede mandag med sprintdistancen.

Herreklassen skulle køre 9,5 km i bynær skov, park og by. Rasmus havde et godt resultat med fra World Cup i Frankrig i foråret, så han var på forhånd optimist og troede på muligheden for at godt resultat. Han startede ca. midt i feltet, og blev speaket med den bedste tid på radioposten knap halvvejs på distancen, og da han kom i mål var det i foreløbig bedste tid. Spørgsmålet var så bare, om det kunne holde.

Efterhånden kom de bedste fra ranglisten forbi radioposten, men hans tid holdt stadig, så konturen af noget stort begyndte at tegne sig. Det viste sig, at han trods bedste mellemtid til sidst måtte se sig slået og blev henvist til en fornem 4. plads i tiden 22:49 – 4 sek. fra en 3. plads og 41 sek. efter vinderen Anton Foliforov fra Rusland. Det er Rasmus’s hidtil bedste placering ved et VM nogensinde.

P1000227

Det var til gengæld ikke Camilla’s dag. Hun havde haft problemer med sine bremser under træningerne i weekenden, men troede egentlig at de var klaret. Det var de ikke, så hun måtte låne en cykel for at kunne køre. Hun kom også godt fra start men punkterede allerede ved post 3 og valgte derfor at udgå.

Oliver Friis kørte sig til en plads som nr. 23 i M20 i tiden 23:24 – 2:52 efter vinderen.

Der er online resultater og video samt GPS-tracking fra konkurrencerne. Man kan finde link på DO-F’s hjemmeside under omtalen af dagens resultater.