Sæsonstart i Horsens OK
Tirsdag den 15. august 2017 i Hansted skov, p-pladsen ved vandmølledammen (Skovvej 44). Træningen starter kl. 18, men kom i god tid, så vi kan finde det rigtige hold (bemærk farven):
Skovfræsere ca. 7-9 år
Vi løber, klatrer, hopper og har det sjovt, imens vi med smålege lærer om orienteringskortet og bliver tryg i skoven. Bagefter løber du en 1.5-2km orienteringsbane med dine forældre.
Stifindere ca. 10-12 år
Igennem lege, øvelser og stafetter lærer vi at bruge kort og kompas. De, der er trygge i skoven, løber selv den ca. 2 km lange orienteringsbane. I starten følges du med dine forældre eller en fra holdet.
Konkurrenceholdet ca. 13-21 år
Vi øver os i at bruge orienteringskortet til at vælge den hurtigste vej mellem posterne på banen. Efter den fælles opvarmning, løber du en udfordrende bane (2-5 km) på dit niveau.
Voksen introduktion +15 år
Forældre opfordres til at lære om kortet, imens børnene leger. Kan børnene løbe selv, er der også en bane til voksne og større søskende, pris 10 kr.
Træningen afsluttes med frugt ca. kl. 19.15. Poster indsamles kl. 19.30. Giv besked før du kører hjem.
VIGTIGT: Træningen er i en ny skov hver uge. Se mødested i kalenderen, www.horsensok.dk
Tag lange bukser på og sko, der må blive beskidte.
Ved spørgsmål kontakt: madsmikkelsen@yahoo.dk
Vi ses i skoven!