Rikke og Carsten vinder Wild Midt West trofæerne

På en lidt regnfuld dag havde 50 løbere fundet frem til startstedet for året Wild Midt West i Gludsted Plantage. De 3 baner var i år alle lette og korte, men alligevel lykkedes det en del at have store problemer i skoven, idet der var en del steder, hvor kortet fra ca. 1920 ikke helt passede med skovens udseende i dag. Og nogen kender ikke helt definitionen for “lille rende”, og mente, at den betyder “utydelig grøft”. 

Resultatlisten er ikke færdig endnu, men det kan oplyses: Carsten Thyssen vandt mændenes trofæ, som hurtigste Horsensløber på den korte bane på 16,8 km. Mens Rikke Holm Nielsen vandt kvindernes trofæ, som hurtigste kvinde på den Ultrakorte bane på 9,5 km lange bane.

Den sidste bane Aftægtsbanen på 5,9 km blev vundet af Thomas Emil Jensen, som efter 3 løb ser ud at have fundet hemmeligheden i konceptet at løbe på et 100 år gammelt kort, hvor få ting passer med terrænet.

Carsten havde hjemmefra lovet Susanne, at han ville løbe den “korte bane”. Susanne troede, at han mente “den korteste” bane, og glemte lige, at til WMW er den korte bane 17 km. “Jeg ved godt, hvor  han tilbringer resten af dagen, når vi kommer hjem: på sofaen med noget sport i fjernsynet”. Hun fik ret – som I kan se.

Banelæggerne takker for fremmødet – hermed den endelige resultatliste:

Vi ses om 1 år
Axel og Preben