Horsens Orienteringsklub fik mandag i sidste uge en verdensmester, idet Camilla Søgaard vandt guld på massestarten ved VM i MTBO (mountainbike-orientering) i Zwettl i Østrig.
I søndags vandt Camilla desuden sølv på sprintdistancen.
Herudover var Camilla ankerkvinden på det danske stafethold der fik en 6. plads og dermed podieplacering.
Som medlem af Horsens Orienteringsklub er du hermed inviteret med til at fejre disse medaljer ved en reception i vores klubhus, Åbjergskovvej 6, Horsens på onsdag den 29. august kl. 18 – ca. 20.
Vi ses forhåbentlig.
På vegne af bestyrelsen
Formand Thomas Herbert Kokholm