Vi søger en frivillig, der har viden om og interesse i økonomi og bogholderi til at være kasserer i Horsens Orienteringsklub.
I klubben har vi i 2020 planer om at tage regnskabssystem i anvendelse, så bl.a. kontering af udgifter og indtægter smidiggøres. Du vil i rollen som kasserer få stor medindflydelse på det endelige valg og tidspunkt for ibrugtagningen.
Opgaverne som kasserer er følgende:
- Udbetale løn til rengøring og trænere/instruktører hver måned /kvartalsvis
- Betale regninger
- Løbende lave bogføring af ind- og udbetalinger
- Opkrævning af kontingent i februar – inkl. rykke hos skyldnere
- Udarbejde regnskab årligt og indberette til kommunen
- Indberette og betale AM bidrag/ a-skat
- Ansøge kommunen om diverse tilskud
- Udsende fakturaer til sponsorer mv.
- Udarbejde projektregnskaber for tilskud i det omfang klubben får tildelt tilskud
- Fremlægge regnskabet på klubbens generalforsamling
Opgaven starter fra regnskabsåret 2020, du vil blive indført i opgaverne af den øvrige bestyrelse.
Hvis du interesseret, så skriv til thomas@herbertkokholm.dk
Vi glæder os til at høre fra dig 😊
Mvh bestyrelsen
Horsens Orienteringsklub