John og Michael siger tak for et godt besøgt lørdagsløb i Ølsted. På trods af vejret, så var der 62 glade løbere i skoven og især den lange bane var særdeles godt besøgt – alle 15 kort blev brugt.
Der var lidt panik på postudsætningen med en fastkørt bil, tabt bilnøgle, kompas og mobiltelefon, men alt blev fundet igen og selvom de første løbere måtte vente lidt på at vi blev færdige, så var vi klar ca. 12.10. Det var vores første lørdagsløb i 10 år, men mon ikke vi er klar igen næste år 🙂
Frank og Thomas Jensen hjalp med at samle poster ind – de skal bruges til fidusløb m.m næste lørdag, så det var en stor hjælp, så vi nåede det i god tid inden det blev mørkt.
Glædelig Jul og godt Nytår til alle
John og Michael