Så er banerne til læringsturen til Husby Klitplantage søndag 8. marts stort set klar, og vi kan derfor offentliggøre programmet for dagen. Læs det her:
Program for læringsturen søndag 8. marts 2020
Du kan stadig nå at tilmelde dig senest søndag d. 1. marts 2020 på liste i klubhuset eller personligt / på mail til britta.ank.pedersen@gmail.com eller tlf./sms til 2363 8225.
Du kommer til at opleve de tre terræntyper:
- Baglandet, der er stirigt med bevoksede indlandsklitter.
- Forlandet, hvor der er få stier, og indlandsklitterne er bevokset med fyrrekrat.
- Det åbne, detaljerige klitterræn ud mod havet.
Til frokost har vi fået lov at komme indendørs på Husby Efterskole, hvor vi spiser vores madpakker.
Vi glæder os til at give jer en spændende dag i et fantastisk terræn.
Kærlig hilsen
Hans Jørgen & Britta