Forårssæsonen er slut!
Vi brugte anledningen til at fejre de priser vi modtog i starten af året, hvor de 3.000 kr. som fulgte med prisen som Årets bevæg dig for livet forening i Horsens Kommune var med til at finansiere grillmaden.
Dagens træning var med det sociale i højsædet, med det traditionsrige lagkageløb for ungdomsløberne og den nye tradition med hotdogløbet for voksenholdet.
Grillfesten blev taget godt i mod af medlemmerne, med deltagere fra 5 til 80 år og godt 80 tilmeldte klubmedlemmer.
Der var samtidig reklame for de første løb efter sommerferien, JFM Stafet på Mols den 17. august og Divisionsmatchen den 8. september i Rold Skov.
Tilmeld dig gerne allerede nu, vi vil gerne have stafetholdene klar inden folk rejser på sommerferie🙂