Husk tilmelding til DM Hold 28. september i Kærgaard! – eftertilmelding er stadig mulig!

Horsens Orienteringsklub har kvalificeret sig til de danske mesterskaber for klubhold, DM Hold. 

DM Hold løbes 28. september i Kærgård Plantage ved den jyske vestkyst nord for Blåvand,
og alle Horsens OK-medlemmer opfordres til at melde sig til. Et godt resultat kræver et stort
og bredt sammensat hold, så der er brug for alle – både erfarne og nye løbere i alle aldre.

Sidst vi var til DM for klubhold, i 2023, var vi 117 tilmeldte, og vi kom hjem med en sølvmedalje.
Vil du være med til at gentage succesen? Så meld dig til DM Hold i Kærgård 28. september. Frist for eftertilmelding er d. 23. september i o-service.

Klubben betaler startafgiften, og der er gratis bus fra klubhuset med afgang kl. 07.45 på
løbsdagen. Der er morgenbrød og kaffe/te/juice til alle i bussen. Skriv BUS ved din tilmelding
i O-Service, hvis du vil reservere en plads.

Har du brug for hjælp til at melde dig kan du læse instruktion i tilmelding Sådan tilmelder du dig divisionsfinalen! – HORSENS ORIENTERINGSKLUB

ellers spørg  britta.ank.pedersen@gmail.com og få hjælp til dine spørgsmål.