Klubtur til DM Mellem og Midgårdsormen den 23. – 24. august på Sjælland

Fra starten til sidste års Midgårdsorm i Tjalfe klassen, Foto: Ole Thisted

Skal man deltage i DM på mellemdistancen i år går turen over Storebælt. Søllerød OK er arrangører i Nørreskoven ved Furesøen , en skov lidt udenfor København, dvs. med mange brugere og dermed mange stier. I indbydelsen står der at skoven har en karakteristisk skrænt ud mod Furesøen, så mon ikke det bliver svært nok. Det er jo mellemdistance!

Samme nat, altså søndag morgen kl. 03.00 går starten på Midgårdsormens Thor klasse.  Der løbes 10 ture, som starter med natløb går over i morgengry og slutter som dagløb.  Der er i år kun 2 begrænsninger på de løbere der må deltage: der må max være 6 løbere i følgende klasser:  H17-39 og D21- og 3. og 9. tur skal løbes af dameløbere, så en af natturene skal løbes af en kvinde.
Kl. 04.00 starter Elle klassen, 5 svære ture for H60-/D50-, minimum 1 dame.
Kl 08.00 starter Tjalfe klassen en 4 – turs stafet for løbere op til og med 14 år (H/D-14).

Vi satser igen i år på at stille flere hold, jeg håber at alle der løber DM Mellem også har tid og lyst til at løbe Midgårdsormen.

Der er mulighed for at overnatte på stævnepladsen og dermed få hele stafetoplevelsen med. Vil man ikke bo i telt må man selv sørge for overnatning.

Meld dig til begge løb og evt. overnatning på o-service allerede nu, for DM Mellem senest 8. august og for Midgårdsormen senest 13. august.
Se indbydelsen til løbene her:
Mads Mikkelsen sammensætter holdene, dog ikke i Elle klassen.