Flere medaljer til HOK’s skiafdeling

Endnu en konkurrencedag er til ende ved DM i langrend i Norge, og med dobbelt Horsens på “pallen”.

Foto af Bent Hjarbo
Foto af Bent Hjarbo

Konkurrencen i dag var som beskrevet i den sidste indlæg på hjemmeside i Duatlon. En konkurrrence hvor det gælder om at mestre både klassisk og fri stil, idet man først afhængig af klassen løber 1 eller 2 x 5 km i klassisk stil og derefter 2 eller 4 x 2,5 km i fri stil.

Desværre var det gode vejr fra de sidste dage blevet afløst af blæst og sne, så det var så som så med kvaliteten af løjperne. Det gik rimeligt, hvis man kunne holde ryggen på en eller flere løbere, mens ellers føg sporene hurtigt til, og visse steder var det svært at se hvor løjpen egentlig var.

Oven i det lå temperaturen lige omkring frysepunktet, så deltagerne var også udfordret på smøringen af de klassiske ski, så der blev testet meget inden starterne gik. Rigtig mange havde det svært ved at få både fæstet og glidet til at fungere optimalt.

Det så nu ud til at fungere rigtig godt for både Anne og Camilla, og de lå godt til ved skiftet fra klassiske til skøjteski, men Anne lige efter den førende løber og Camilla en anelse længere bagude. På forhånd var skøjtedelen nok anset for at være den sværeste at matche den væsentligste konkurrent i, og det kom desværre også til at passe, så Anne endnu en gang måtte “nøjes” med sølv, mens Camilla tog en sikker 3. plads og dermed bronze.

Ole havde et OK-løb og var ca. 1 minut efter nr. 3 ved skiftet, men skøjtestilen er ikke favorit-stilen, så han blev yderligere distanceret, men holdt dog 4. pladsen.

Torsdag er hviledag undtagen for børnene der løber deres langedistance, og konkurrencerne for de øvrige fortsætter fredag med sprintstafet.