2 x guld og 1 x bronze til Horsens OK

Der var på forhånd lagt op til et tæt opgør i H21, hvor Rasmus håbede på at kunne gentage succesen fra sidste år. Men han havde nogle hårde konkurrenter i sine landsholds kollegaer og deres træner, så det var langt fra sikkert, at det kunne lykkedes for ham. Han kørte dog både et sikkert og et hurtigt løb, med strækvindere i ca. halvdelen af strækkene, og han vandt med en margin på ca. 2 minutter til nr. 2 Allan Jensen

I dameklassen var Camilla klar favorit, idet hendes største konkurrent Nina Hofmann i øjeblikket er ude med en skade. Og det lykkedes da også Camilla at vinde med en margin på ikke mindre end knap 6 minutter til Anke Dannowski.

Det er første gang, at Camilla og Rasmus vinder DM samtidigt.DM 2015

Søndag blev der afviklet stafet, og her dannede Camilla og Rasmus hold med Jens Steel. Jens har kørt meget MTB, men ikke er så meget MTBO, så her var forventninger på forhånd noget mindre. Dog ville der, hvis de alle ramte dagen, kunne være chance for medalje.

Rasmus lagde ud med at komme først i mål efter 1. turen, og sendte Jens ud med et forspring på ca. 2 minutter. Jens fik dog sin sag for undervejs, og tabte en del tid, så da Camilla skulle ud på den sidste tur, var hun nr. 3 ca. 7 minutter bag det førende hold. Hun kunne ikke indhente de førende hold, men holdt dog nemt sin placering, og kunne køre i mål som nr. 3 og dermed bronzemedalje.

MTBO DM Stafet 2015

Med de gode takter fra Camilla og Rasmus tyder det på, at formen er på plads, så det bliver spændende at følge dem – og resten af landsholdet -, når det går løs ved VM i Tjekkiet fra den 18. – 22. august.