Årets Find Vej Dag bliver i år afholdt lørdag den 30. april 2016 i Bygholm Park fra kl. 11-13.

Vi vil gerne opfordre så mange af klubbens medlemmer til at møde op og være med.
Det plejer at være rigtig godt besøgt så nogle ekstra hjælpende hænder vil vi være glade for. Nogle har brug for kortvejledning mens andre blot skal sættes i gang.
Hvis vi er mange tilstede så giver det et godt signal og vi vil jo meget gerne vise vores dejlige sport frem.
Der vil denne lørdag også være lørdagsløb light med 4 baner i Bygholm Park i samme tidsrum.
Husk at det denne dag er gratis for alle både hvis man deltager i Find Vej dag – og /eller hvis man deltager i lørdagsløb light træningsløbet.
Breddeudvalget