Resultater Wild Midt West Gludsted 6 august 2016

 

Ikke mindre end 58 løbere havde fundet frem til startstedet til lørdagens træningsløb i Gludsted Plantage. Desværre havde kalendernissen været på spil på hjemmesiden, for det fremgik ikke, at det var årets Wild Midt West, hvor der løbes på gamle kort fra ca 1920, og at man kan starte fra kl. 10.00. Fejlen betød, at der mødte flere op fra vores naboklubber og et par af vores egne til sædvanlig træningsløbstid kl. 12.30.

De fleste tog nu alligevel en tur i skoven, men et par stykker valgte at køre hjem uden at komme i skoven. Det beklager vi meget.

Efter løbet blev der som sædvanligt diskuteret vejvalg og postplaceringer. Det lykkedes ikke for nogen, at overbevise banelæggeren om, at et par poster var prikket forkert ind. Men det vender jeg tilbage til om et par dage, hvor jeg vil kommentere disse poster med kort- og luftfoto-dokumentation.

Det blev Carsten Thyssen der vandt mændenes trofæ, som uddeles til hurtigste Horsensløber på Kort Bane. Kvindernes trofæ, som uddeles til hurtigste kvinde på Ultra Kort bane, blev vundet af Rikke Holm Nielsen.

Resultater Wild MIdt West 2016

Carsten og Rikke

 

Tak for fremmødet

Preben Jørgensen