Deltagelse i FM sprint Stafet 11. juni i Horsens OK

Horsens OK arrangerer FM Sprint stafet i Horsens søndag den 11. juni.

Ungdomsafdelingen satser på at stille flere hold i stafetten, heraf nogle som kan løbe med om medaljerne. De fleste seniorløbere vil være optaget af at arrangere løbet.

Ungdomsløberne kan løbe i 3 klasser:

D/H – 12 (født 2005 eller senere), 2 lette og 2 begynder baner.

D/H – 16 (født 2001 eller senere), 2 svære og 2 mellemsvære baner.

D/H (åben for alle), 4 svære baner.

Der skal være minimum 2 damer på alle hold.

Når vi er på hjemmebane er vi nødt til at forholde os til reglen om skovlukning. Løbsområdet blev spærret den 27.12.2016, dvs. umiddelbart før det seneste nytårsløb. Dermed blev løbsområdet lukket for deltagere i stævnet. Men jf. reglementet er færdsel ad offentlige veje gennem området tilladt. Det er dog ikke tilladt at befinde sig i området  med kort og at teste vejvalg og lignende.

Har du lyst til at løbe FM sprint  stafet skal du melde dig til på o-service eller hvis du ikke er fortrolig med o-service direkte til Mads Mikkelsen senest den 19. maj

FM betyder forbundsmesterskab, hvilket er et Danmarksmesterskab, der endnu ikke er officielt anerkendt af Dansk Idræts Forbund. Men Dansk Orienteringsforbund har oprettet mesterskabet  efter af det er blevet en disciplin til VM og regner med at det bliver et DM om nogle år.

Læs mere om FM sprintstafetten her