Onsdagstræning – efterår
Vi fortsætter med onsdagstræningen i efterårsæsonen. Første gang bliver onsdag den 13. august.
Træningen er målrettet de løbere, der gerne vil træne mere, men som ikke er klar til at løbe de svære baner i TC Midtjylland.
Således løbes der primært lette / mellemsvære baner og det forventes at løberen kan gennemføre banen uden skygge. Der vil også være svære baner for de interesserede.
Det er vigtigt for ungdomsudvalget at understrege at ugens vigtigste træning er tirsdag, det er om tirsdagen man går til orienteringsløb i Horsens! – Onsdagstræningen er et supplement til de ambitiøse løbere, der gerne vil dygtiggøre sig. Tirsdagens faste trænere tager ikke med om onsdagen, det bliver således forældre, der tager sig af løberne om onsdagen.
Der er også mulighed for at forældre og andre chauffører kan komme ud at løbe til træningen, bare giv besked!
I efteråret løber vi onsdagstræning hver anden onsdag efter denne plan:
13. august Højen / Pedersholm, Vejle
27. august Nørreskoven, Vejle
10. september Sønderskoven, Vejle
24. september Tirsbæk
8. oktober Nørreskoven, Vejle
Der kan komme ændringer til planen, hvis der kommer bedre træningstilbud andre steder. Der gives besked om ændringer til dem der er interesserede i onsdagstræningen.
Giv besked til undertegnede om du vil deltage i træningen, jeg arrangerer samkørsel, hvis det er muligt.
Generelt er tilmelding til næste træning om tirsdagen ugen før!
Vi ses i skoven!
Mads Mikkelsen
madsmikkelsen@yahoo.dk